Product image media
Product image media

Half Double Foundation

12.000,00 kr

Half Double Foundation er et intensivt kursus, der har til formål at give dig grundlæggende viden om Half Double som metode til at lede projekter eller leverancer samt forberede dig til at bestå din Half Double Foundation-eksamen.

Målgruppe

Kurset er for dig, der ønsker kendskab til Half Double-metodologien, og enten som individ eller organisation ønsker en accelereret tilgang til at gennemføre projekter/leverancer. Det ved hjælp af en ledelsestilgang, som blander værktøjer og principper fra den agile og klassiske projektverden. Du er involveret i projekter eller leverancer som f.eks. projektleder, forandringsleder, implementeringskonsulent, tovholder eller projektmedarbejder

Forudsætninger

Kurset har fokus på en meget aktiv og synlig ledelsesrolle, hvor det vil være en fordel, hvis du har kendskab til projektarbejde og brugen af værktøjer/metoder inden for klassisk eller agil projektledelse.

Kursusmål

Kurset ruster dig til at varetage din organisations projekter på tværs af agile og traditionelle projekttilgange. Ved at kombinere de to metoder, samler du det bedste fra begge verdener og sikrer, at organisationen realiserer det fulde potentiale i jeres projekter.

Kursusindhold

  • Projekt- og leveranceteori: Formål, rammer, processer, roller og ansvar
  • Introduktion til Half Double som metode
  • De tre kerneelementer: Effekt, flow og lederskab
  • Effektkort, effektmåling og effektbaseret løsningsdesign
  • Visuel planlægning
  • Takt og rytme i nøglehændelser
  • Aktivt ejerskab og samarbejdsorienteret lederskab
  • Reflekterende og agil tankegan
  • Lokal tilpasning
  • Refleksionskortet
  • Gennemgang af typiske eksamensspørgsmål relateret til nøgleområder
  • Effektiv udnyttelse af eksamenstiden
...%%%

...
Kursusforberedelse
Ca. 3 uger inden kursusstart, vil du modtage Half Double Foundation Guide samt en læsvejledning. Vi anbefaler, at du afsætter ca. 20 timer til din forberedelse.


Undervisningsform
Kurset afholdes som et 3-dages intensivt kursus uden overnatning fra kl. 9.00-17.00. Du skal være opmærksom på, at der vil være aftenarbejde på kurset.
Teorien gennemgås i relation til konkrete og praktiske eksempler, så du får den helt ind under huden og kan bruge den i din praktiske hverdag som projektleder. Vi sørger også for, at du får mulighed for at øve dig på prøveeksamener, så du er godt klædt på til din Half Double Foundation-eksamen.


Som deltager forventes det, at du bidrager aktivt under kurset, der veksler mellem individuelle refleksioner, gruppeøvelser og gennemgang af teori. Teorien gennemgås ligeledes i relation til praktiske eksempler. Derudover vil du få mulighed for at øve dig på prøveeksamener.


Eksamen
Kurset afsluttes med Foundation-eksamen hos Half Double Institute. Eksamen tager 60 minutter og består af 40 multiple choice-spørgsmål. Du skal have 28 rigtige svar (70%) for at bestå din Foundation-eksamen. Det er tilladt at benytte ”Half Double metodologien – Foundation Guide” som hjælpemiddel undervejs. Dit certifikat vil efterfølgende blive tilsendt.


Underviser og sprog
Vores undervisere bruger en stor del af deres tid på at rådgive eller assistere i forbindelse med projekt-, program- og porteføljestyring. De har en bred erfaring koblet med dyb faglig og teoretisk ballast. 


Kurset afholdes på dansk, og alle materialer er på dansk. 


Prisen inkluderer

  • Half Double-bog
  • Half Double-forberedelseshæfte
  • Fyldestgørende kursusmateriale, der kan bruges som opslagsværk efter kurset
  • Half Double Foundation-certificering
  • Frokost, the og kaffe under kurset