Beskrivelse
Lær at udnytte din kreativitet fuldt ud. Kurset giver dig værktøjer og inspiration til at skabe nye og anderledes kreative grafiske produkter - tryksager som website - der kommunikerer endnu bedre og ser mere professionelle ud.
Udarbejd dine kreative ideer selv
Det er vigtigt at skabe et stilsikkert og funktionelt udtryk i virksomhedens grafiske design. Det handler om at finde balancen mellem design, der understøtter budskabet, og design der skaber opmærksomhed. På kurset tilegner du dig mere viden og styrke i at udarbejde fængende layouts uden at være afhængig af dit bureau eller din grafiker til at hjælpe dig med de kreative idéer. Ligeledes får du kendskab til, hvorledes du laver et spændende layout af alt fra annoncer til powerpoint slides, plakater, magasiner og websites.
Jeg har fået mange gode ideer med hjem. Spændende undervisning fra start til slut.
- Marianne Andersen, NK-Forsyning
Deltagerprofil
Kurset henvender sig til sekretærer, chef- og direktionssekretærer, marketingsekretærer, marketingkoordinatorer, informations- og kommunikationsassistenter - eller andre der arbejder med grafisk design og layout i et mindre omfang.
Udbytte ...
%%%
...
Grundlæggende regler om typografi, farver, fotografier og grafik
Tips, tricks og tjeklister der gør dit grafiske arbejde nemmere - og flottere!
Evnen til at opstille et appellerende og spændende layout
Indblik i gestaltlovene og de typografiske regler
Som deltager på kurset modtager du også bogen Grundbog i grafisk design.
Indhold
Introduktion til grafisk design
Virkemidler og stil
Målgrupper og visuel budskabsstrategi
Visuel identitet og grafisk kvalitet
Typografi
Genkendelig og identitetsskabende typografi
De typografiske grundregler
Valg af typografi
Funktion og læselighed
Farver
Farvefornemmelse: Kulør, mætning og lyshed
Farvecirklen og valg af farver
Kontrastvirkning
Harmonisk farvepalette
Fotografier og grafik
Billeders grafiske udtryk og kvalitet
Billedkomposition
Udtryk og dynamik
Beskæring, valg af motiv og bearbejdning
De grafiske virkemidler i en tryksag
Faktabokse og citater
Informationsgrafik og illustrationer
Typografiske løsninger
Layout og komposition
Kompositoriske værktøjer - det gyldne snit, grids og assymetri
Overskueligt layout
Form Kurset veksler mellem oplæg, gruppearbejde og praktiske øvelser. Du arbejder med at analysere og redesigne egne løsninger, derfor er det en forudsætning for optimalt udbytte, at du indsender egne eksempler inden kurset. Se nærmere info herom under
Praktiske oplysninger .
Underviser Jette Svane er designer, illustrator, konsulent, foredragsholder og underviser. Jette har gennem de sidste 23 år som selvstændig kreativ løst mange forskellige opgaver, blandt andet visuelle identiteter, logos, magasiner, bøger og indretningsdesign for flere museer. Jette har undervist i kreative workshops og plakat design gennem flere år. Jette er uddannet grafisk designer fra Danmarks Medie- & Journalisthøjskole (DMJX) og har undervist bla på DMJX og The Animation Workshop i Viborg.
Praktiske oplysninger Inden kurset skal du indsende eksempler på egne publikationer, tryksager, annoncer, brochurer, magasiner, plakater eller andet. Indsendes eksemplerne som pdf-filer, skal de medbringes på kursets første dag som prints eller originale tryksager. Eksempler på webdesign medtages som prints.
Materiale sendes til:
Linda Gertz, Center for Uddannelse, Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup
E-mail: lmg@teknologisk.dk