Dette kursus giver dig inspiration til projekter og muligheder i Power Platform, teoretisk forståelse af platformen samt praktisk fornemmelse og erfaring med de tekniske produkter. Særligt fokuserer vi på Power Automate, Power Apps samt Dataverse, så kurset er oplagt til dig, som ønsker at bygge mindre applikationer og automatisere workflows.
Gennem en både praktisk og teoretisk gennemgang af Power Platform, klædes du på til at effektivisere forretningsprocesser og bygge fungerende løsninger fra A til Z i Power Platform. Via dine egne hands-on labs samt instruktørens fælles demoer på tavlen, lærer du, hvordan man bygger løsning i Power Platform, som baserer sig på værktøjerne, der gennemgås på kurset.
Kurset er aktuelt, uanset om du skal bygge løsninger i din egen organisation eller rådgive kunder inden for Power Platform løsninger. Du lærer nemlig at omdanne kravspecifikationer til fungerende løsninger i Power Platform - kort sagt hvordan man kommer fra A til Z. Dermed kan du påtage dig rollen som Power Platform forretningskonsulent.
Herudover lærer du at bygge modeldriven apps, canvas apps og portal apps til organisationer, samt at oprette Power Automate flows til at strømline forretningsprocesser. Du kan komme meget langt uden ...
%%%
... at skulle kode selv, da det meste kan tilgås low-code via drag’n’drop løsninger. Yderligere får du erfaring med design af enkle chatbots baseret på Power Virtual Agents, samt at foretage dataanalyse gennem visualiseringsværktøjet Power BI, som kan generere indsigtsgivende rapporter og dashboards.