Beskrivelse
Involvering af medarbejderne er et lovkrav og samarbejdsudvalg (SU) er en praktisk måde at få sine medarbejdere engageret og involveret. Hjælp jeres SU godt på vej i din virksomhed, og bliv klædt på både kommunikativt og i forhold til selve informations- og inddragelsesopgaven.
Kom godt og rigtigt fra start
EU gjorde det i 2002 lovpligtigt med information og høring af alle arbejdstagere i EU. Loven finder anvendelse for alle virksomheder over 35 ansatte, undtagen der, hvor arbejdstagernes høres og informeres gennem en kollektiv overenskomst. På den baggrund har flere hovedorganisationer i Danmark indgået samarbejdsaftaler om at lave såkaldte samarbejdsudvalg (SU) på arbejdspladserne, som en måde at håndtere lovkravet.
På statslige arbejdspladser laves der SU for hver 25 ansat. Også i private virksomheder er interessen for at møde lovkravet om involvering gennem SU stigende. Fordi SU sætter struktur på involveringen og fordi, der efterhånden er masser af vejledning og erfaring at høste om SU, så faldgruber og hårdknude-konflikter undgås.
Det sker sjældent, når jeg er på kursus, at jeg holder mig lysvågen 8 timer i træk. Det gjorde jeg på dette kursus, trods den faglige tyngde. Det er en ...
%%%
... cadeau til underviseren.
- Morten Klint, Project Management. Varian Medical systems A/S
Deltagerprofil
For alle medlemmer af Samarbejdsudvalg, både i private, offentlige og statslige organisationer.
Udbytte
Lær at forhandle ud fra behovs- og principper frem for fastlåste standpunkter
Få konkrete dialog- og feedback redskaber til konstruktiv håndtering af de forskelligheder og interessekonflikter, som er en del af SUs DNA
Lær hvordan I skræddersyer det SU, der passer netop til jeres organisation
Indhold
Introduktion til HVAD et SU er og HVORFOR I skal have et SU
Viden om HVAD opgaverne består i, HVILKE typiske emner, der arbejdes med, HVORDAN møder afholdes
Viden om HVEM der sidder i et SU, HVORDAN møder afholdes, samt ansvar og rollefordeling
Eksempler på HVORDAN SU håndteres i forskellige typer virksomheder
Vejledning i at designe nogle retningslinjer for netop jeres SU
Forståelse for dialogens betydning for et velfungerende SU, og HVORDAN uoverensstemmelser håndteres uformelt og formelt
Introduktion til relevante dele af dialog-, feedback- og forhandlingsteori lær kunsten at forhandle behovs- og principbaseret fremfor standpunktsbaseret
Jeg troede, jeg ville få en fastlåst opskrift på, hvordan et SU fungerer, men jeg fik noget meget bedre. Jeg fik værktøjer til ikke alene at skræddersy vores SU, så det passer ind her hos os, men også til at lytte og håndtere potentielle konflikter i opløbet. Meget nyttigt.
- Brian Frederiksen. Varian Installation Services EMEIA & CIS
Form
Undervisningen er interaktiv, med fokus på en spørgende tilgang og involvering. Der lægges vægt på variation og afveksling mellem oplæg, indsigt, teori, cases, øvelser (både stående og siddende), rollespil og refleksion, som taler til mange læringsvinkler. Kursisternes egne eksempler, input og udfordringer inddrages aktivt i undervisningen. Det er nyttigt for optimalt udbytte, at du allerede inden kursusstart har tænkt over dine og din virksomheds ønsker og behov i forhold til arbejdet med SU.
På dette 2-dages kursus, er der på dag 1 fokus på SUs hvad, hvorfor, hvem, hvordan og hvornår, samt dialogens betydning for SU. På dag 2 går vi mere i dybden med forhandling og dialogredskaber, og slutter af med en faciliteret proces, hvor deltagerne formulerer egne retningslinjer og forretningsorden for netop deres virksomheds/afdelings SU.
Underviser
Gitte er Cand.scient.adm., international MBA og Certificeret kommunikationscoach. Har arbejdet for FN, i det internationale diplomati og som underviser på Roskilde Universitet. og har mange års erfaring i at arbejde med kommunikation, formidling, forhandling, samarbejde, ledelse, indre ledelse og psykisk arbejdsmiljø i institutioner, organisationer og på arbejdspladser. Gitte sidder i en række bestyrelser, herunder kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk kommune, bl.a. som formand for Børne-og-Ungdomsudvalget, Formand for Integrationsrådet, medlem af økonomiudvalget, mm. Dertil skriver hun artikler og har oversat bøger. Gitte beskrives af tidligere kursister som utrolig dynamisk og intens, god til at holde rummet og se alles behov, også de mindre talende. Hun leverer på opgaven, så man får noget konkret og brugbart med hjem.