Dette kursus introducerer dig til JavaScript, brugt til websider, værktøjer og serverprogrammer. Du lærer grundlæggende syntaks, datatyper, funktioner og variabler, samt brug af jQuery til at manipulere HTML. Vi dækker også HTML5 og CSS3 for en solid forståelse af JavaScript til avancerede opgaver.
Kurset
JavaScript er et populært programmeringssprog, der bliver brugt i mange forskellige sammenhænge og på de fleste platforme. Hvor det førhen hovedsageligt blev brugt i forbindelse med websider, er det i dag et sprog, der bliver anvendt til bl.a. websider, udviklingsværktøjer og konfiguration af serverbaserede programmer. I dag samarbejder og/eller anvender de store udviklingsværktøjer ofte JavaScript-baserede værktøjer (Node.js), hvorfor et godt kendskab til programmeringssproget kan være en nødvendig investering.
På dette kursus lærer du, hvordan JavaScript er opbygget. Du lærer at forstå og anvende sprogets grundlæggende syntaks til brug for websider og til definering af konfigurationsfiler (JSON).
Vi gennemgår JavaScript grundlæggende opbygning (bl.a. datatyper, funktioner, variabler, scopes), og du bliver præsenteret for forskellige måder at anvende JavaScript til at programmere i en mere objektorienteret stil. Som det sidste store emne gennemgår vi, hvordan du anvender jQuery til at håndtere/manipulere elementer på din HTML-side.
Da de ...
%%%
... fleste programmører anvender JavaScript og jQuery i forbindelse med en browser, vil dette være kursets udgangspunkt. Vi indleder derfor med en kort gennemgang af, hvordan en HTML5-side er opbygget (DOM), samt gennemgår hvordan du skriver og anvender Cascading Style Sheets (CSS3).
Efter at have gennemgået materialet, vil du have den forståelse af JavaScript/jQuery, som gør dig klar til at anvende sproget til mere avancerede opgaver.
Målgruppe
Målrettet dig, der skal forstå og anvende programmeringssproget JavaScript og jQuery.
Forudsætninger
Vi anbefaler, at du allerede har erfaring med at oprette HTML-sider og anvende CSS til at præsentere indholdet eller har været på Grundlæggende HTML og CSS.
Kursusindhold
Introduktion til HTML5 (Document Object Model / DOM)
- HTML-sidens opbygning
- DocType-definitioner
- HTML-elementets opbygning
- Syntaks
- Attributter (prædefinerede/egne)
- Navngivning
- Strukturering af sidens indhold
- Section
- Article
- Div
- Form
- Form-elementets opbygning
- Elementer
- DOM-events
Introduktion til CSS3
- Hvorfor CSS?
- Syntaks
- Kommentarer
- Selectors
- Elementtyper
- Klasser
- Objekter
- Attributtyper
Introduktion til JavaScript
- Hvorfor JavaScript?
- Versioner
- Syntaks
- Typer
- Operatorer
- Arrays
- Indexbaserede arrays
- Associative arrays
- Betingelser og løkker
- Sammenligning af datatyper
- Kommentarer
- Funktioner
- Arguments
- Return
- Scopes
- Hoisting
- Funktioner som "first-class objects"
- Error handling
Håndtering/manipulering af DOM elementer ved hjælp af JavaScript
- GetElementById(), getElementByName(), querySelector()
- Ændring af style-angivelse ved hjælp af JavaScript
Objekt Orienteret Programmering med JavaScript
- Er JavaScript et objektorienteret sprog?
- Indbyggede objekter
- Forskellige måder at oprette egne objekter
- Klasse-lignende funktioner
- Prototyping
- JavaScript Object Literal Notation
- Closures
- Anonyme funktioner
- Self-Executing Anonymous Functions
- Simulering af namespaces i JavaScript
Introduktion til jQuery
- Hvorfor jQuery
- Versioner
- Syntaks
- jQuery Libraries
Anvendelse af jQuery
- Udvælgelse ved hjælp af "selectors"
- Manipulering af DOM
- Events
- Anvendelse af anonyme funktioner
- Ændring af style-angivelse ved hjælp af jQuery
- Validering af formularer
- Valideringsfunktioner
- Kombination af JavaScript og jQuery
- Oprettelse nye elementer i DOM
Introduktion til jQuery Libraries
- Eksempel på anvendelse af jQuery-UI