Beskrivelse
Hvor godt kender du dine offentlige kunder? Har du indsigt i det offentlige mindset og en målrettet salgsstrategi til markedet? Hvis ikke, er dette kursus relevant for dig. Kom få indblik i dos and donts på det offentlige marked og få hjælp og værktøjer til at udvikle en målrettet salgsstrategi.
Forstå det offentlige marked
Det offentlige indkøber til os alle sammen, men det kan være svært at gennemskue for en privat leverandør hvad efterspørges, hvem der beslutter og hvilke pengekasser der betaler? På dette 2-dages kursus får du indblik i, hvordan det offentlige tænker og agerer ift. indkøb, indkøbsformer og valg af samarbejdspartnere.
Endvidere introduceres der til og arbejdes med strategiværktøjer, samt værktøjer der hjælper til større indsigt i din offentlige målgruppe, dit produktmatch og overblik over kunderejsen og salgsprocessen der skal danne baggrund for, at din virksomhed kan udvikle en målrettet salgs- og forretningsstrategi for det offentlige marked.
Deltagerprofil
Kurset henvender sig til dig der arbejder med eller er ansvarlige for salg til det offentlige. Du kan være salg-, produkt- eller markedschef.
Udbytte
Kendskab til det offentlige marked, bl.a. gennem cases og/eller ...
%%%
... møder med markedet, bevidsthed om dos and donts, og særlige behov og vilkår på det offentlige marked
Introduktion til forskellige forretningsudviklingsværktøjer, herunder value proposition, transformationskort, personas og brugerrejser
Tid til at arbejde med værktøjerne i relation til din organisation, og hjælp til at pege på indsatsområder I bør fokusere på, for at øge sandsynligheden for at bryde igennem på det offentlige marked
Indhold
Forstå det offentlige marked, herunder dets særlige regler, kultur og tendenser
Bliv bevidst om hvordan dit produkt eller service skaber værdi og matcher markedets behov
Få klarhed over din målgruppe, herunder særkende for slutbrugere og beslutningstagerne
Skab overblik over kunderejsen for dermed at udpege styrker / svagheder, og hvor der med fordel kan sættes ind for at optimere
Påbegynd arbejdet med at udvikle en eksekverbar strategi- og handlingsplan for produktet/servicen til markedet
Lav plan for, hvordan du og din organisation kommer videre og får kvalificet strategien, inden I sætter i gang med eksekvering
Form
Kurset veksler mellem inspirations- og caseoplæg, introduktion til værktøjer, praktisk arbejde med værktøjerne ift. egen organisation og sparring med de øvrige deltagere.
Underviser
Sara har igennem 10 år udviklet et speciale indenfor salg til det offentlige marked (B2G) og Innovative offentlige indkøb (G2B). Sara har bla. sin erfaring fra Væksthus Hovedstadsregionen, hvor hun har arbejdet med områderne fra begge sider af bordet. Sara driver i dag sin egen konsulentvirksomhed, hvor hun har fokus på at inspirere til og bistå virksomheder med udvikling af målrettede salgsstrategier til det offentlige marked. Dertil arbejder hun med den offentlige part ift. hvordan de lykkes med at gennemføre innovative indkøb. Saras tilgang til forretningsudvikling og innovation tager afsæt i samskabende- og design tænkende metoder.