Product image media
Product image media

Kommunikation i samarbejde - konstruktiv dialog

0,00 kr

Styrk jeres psykiske arbejdsmiljø og feedback-kultur


Det psykiske arbejdsmiljø har rigtig meget at gøre med, hvordan man kommunikerer med hinanden i hverdagen. Føles det okay at bede hinanden om hjælp? Formår det enkelte medlem af teamet at sige fra uden at ende i grublerier? Hvordan håndterer I at give feedback? Bliver uenigheder lagt under låg, eller formår I at tage de nødvendige diskussioner på en god måde?


På dette kursus lærer I værktøjerne til en ærlig, konstruktiv og effektiv dialog, og I får et "fælles sprog", der gør det nemmere at tale om, hvordan I taler med hinanden.


 

Målgruppe for kurset Kommunikation i samarbejde


Vi afholder dette seminar for både offentlige og private virksomheder. Målgruppen er alle slags medarbejdere og ledere, der kommunikerer med hinanden på daglig basis. Varianter af kurset holdes for TR-grupper og andre, der er er særligt afhængige af at mestre konstruktiv kommunikation i vanskelige dialoger.


 

Underviser: Kaare Thomsen, erhvervspsykologisk rådgiver


Kaare Thomsen er erhvervspsykologisk rådgiver og uddannet kognitiv adfærdsterapeut samt cand.mag. i psykologi. Han har mange års erfaring som underviser i assertiv kommunikation ...%%%

... og samarbejdsrelationer. Han har endvidere klinisk erfaring som coach og terapeut og har bl.a. arbejdet med klienter, der var ramt af arbejdsrelateret stress, mobning m.v. Han er forfatter til en række populære bøger, bl.a.  Hav det godt uden stress.


 

Udbytte for deltagerne


Deltagerne plejer at have det rart med hinanden på kurset, men det er ikke kun hygge. Underviserens oplæg og de mange øvelser sætter fokus på, hvad man siger til hinanden i hverdagen, og hvordan man siger det. Udbyttet kan bl.a. forklares ved, at I med dette kursus får et fælles "sprog", som I kan bruge til at udvikle jeres fælles kommunikation.


 

Udbytte for virksomheden


Set fra ledelsens side vil et kursus i kommunikation og samarbejde være en god investering. Medarbejderne  skal  samarbejde, og de  skal  kunne kommunikere med hinanden. Her får de gode værktøjer, præsenteret og leveret i en god ånd, og det vil påvirke produktiviteten og arbejdsmiljøet positivt.


 

Indhold og form


I kommer igennem et afvekslende og aktiverende forløb udviklet af Gottleben. Underviseren holder korte oplæg som følges op med øvelser. Vi tilstræber en let og underholdende form, hvor der også er plads til humor.


 

  • Forskellige kommunikationsstile - hvad vil det sige at kommunikere assertivt?
  • Hvordan er vi typemæssigt forskellige, og hvad kan vi bruge det til?
  • Tips til det gode sprog, der forebygger misforståelser
  • Sådan håndterer I uenighed og forskelle og undgår, at de ender i konflikter
  • Kropssproget og de nonverbale signaler - hvordan opfatter de andre dig?
  • Øvelser i at sige fra på en god og respektfuld måde
  • Aktiv lytning og den gode spørgeteknik, der støtter samtalen
  • Det respektfulde ordvalg, der forebygger krænkelser og konflikt
  • Ritualer, formelle situationer og dagligdags høflighed
  • Humor og sarkasme - er det farligt?
  • At give og modtage feedback konstruktivt, værdigt og behageligt
%%%Om Gottleben.
Vi underviser i forhandlingsteknik, retorik og samtaleteknik
Vi hjælper ledere og medarbejdere med at få succes i forhandlinger, møder og dialoger. Vores speciale er samtaleteknik, og vi arbejder forskningsbaseret, tværfagligt og kreativt med værktøjer fra retorik og psykologi. Vores metoder har for længst bevist deres effektivitet, og over 10.000 personer har gennemført vores kurser i og uden for Danmark.

Vi tilbyder kompetenceudvikling i:

Forhandlingsteknik
Retorik
Samtaleteknik
Forhandlingsteknik åbent kursusEksempler på temaer vi arbejder med: assertiv kommunikation, samarbejdets værktøjer, feedback, forhandlingspsykologi, intern kommunikation, klagehåndtering, konflikthåndtering, kunde- og leverandørdialog, debitorforhandling, lederens samtaler, motiverende samtaler, lønforhandling, overbevisende samtaleteknik, skriftlig dialog.

Hvem er vi?
Vi er et lille team af erfarne specialister i retorik, psykologi og forhandling. Virksomhedens grundlægger er Kaare Thomsen.