Tag på kursus i feedback-samtaler, og gør det til startskuddet til en stærk feedback-kultur, hvor I gør hinanden bedre på arbejdspladsen.
Hvordan giver man kvalificeret feedback på en konstruktiv måde? Hvordan rammesætter man en feedback-samtale? Og hvilke faldgruber skal man være særlig opmærksom på? Det lærer du på dette kursus – både på et teoretisk og et praktisk niveau. Samtale-teknikkerne kan bruges både til kollegial feedback, og når en leder vil give en medarbejder feedback.
På dette kursus lærer du:
- At strukturere feedback-samtaler
- At argumentere fagligt og præcist for dine observationer
- At fremstå undersøgende og anerkendende
- Hvorfor sandwich-modellen ikke altid er den rigtige at anvende
- Hvordan en feedback-samtale konkret afvikles i praksis
Gør feedback-samtalen til en værdifuld dialog
På dette kursus får du de nødvendige redskaber til at give kvalificeret og konstruktiv feedback. Du vil lære, hvordan du gennem dit mind-set, dit sprog og kropssprog kan gøre feedback-samtalen til en værdifuld faglig interaktion. Og ...%%%
... i bedste fald bliver det begyndelsen til, at feedback er en naturlig og effektiv metode til at styrke det faglige miljø på jeres arbejdsplads.
Feedback skal ses som en del af en større sammenhæng .
Feedback har stor betydning for bl.a. kompetenceudvikling, videndeling og kvalitetssikring på en arbejdsplads, ligesom det kan bidrage positivt til de sociale relationer i teamet. Samtidig er det en udfordrende type samtale, fordi nogle mennesker ikke oplever feedback som noget konstruktivt – men i stedet som fx en uretfærdig faglig irettesættelse eller et personligt angreb.
Masser af praktiske øvelser
Kurset har både en teoretisk og praktisk tilgang, hvor der veksles mellem undervisning, dialog og øvelser. Øvelserne tager udgangspunkt i autentiske cases, som du selv medbringer, så det bliver så virkelighedsnært som muligt. Du får gennem øvelserne konkrete værktøjer, som du kan bruge på din arbejdsplads efterfølgende.
Hvem bør deltage på dette kursus
Kurset er til dig, der gerne vil blive mere sikker i at give feedback til kolleger eller medarbejdere. Alle kan uanset erfaringsgrundlag deltage i kurset og der stilles ingen krav til, om du besidder en lederstilling, eller om du er medarbejder.
Medarbejderens udbytte:
- Allerede ved din første feedback-samtale efter kurset vil du opleve, at du har en meget større tryghed ved at skulle give kritisk feedback.
- Du vil blive værdsat af dine kolleger for din evne til at kommunikere klart, tydeligt og anerkendende.
- Vi udskyder ofte ubehagelige opgaver som fx kollegial feedback, og du kan blive følelsesmæssigt påvirket af det. Efter kurset vil du opleve, at du får lettere ved at udføre opgaven.
Arbejdsgiverens udbytte
- Kompetent feedback giver kompetenceudvikling på en hurtig, nem, effektiv og billig måde, der kommer hele virksomheden til gode.
- Kompetent feedback forbedrer samarbejdet i et team. Både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere vil derfor opleve forbedringer, som vil kunne udmønte sig direkte på bundlinjen.
- God energi spreder sig som ringe i vandet – god kommunikation i samtaler er med til at skabe et godt arbejdsmiljø.
%%%AROS KURSER – Vejen til endnu mere begynder lige her.
Arbejdslivet er langt. Indimellem kræver det, at man tanker op, fornyer sig og nogle gange skifter
spor. Aros styrker netop din personlige udvikling. Vi minder dig om alt det, du allerede kan – og
giver dig næring til at nå nye mål. Personligt og professionelt. Med det samme og på længere sigt.
Kom, vær med og flyt dig. Vejen til endnu mere begynder lige her.
Det meningsfulde arbejdsliv
Aros handler om dig og det meningsfulde arbejdsliv. Vi gør op med samlebåndsuddannelser og tager
udgangspunkt i dine behov, forudsætninger og forventninger. Vores håndplukkede undervisere
har alle bevist deres værd – som fagpersoner og formidlere. Med fokus på praksis er de garantien
for håndgribelig viden, der virker ude i virkeligheden.
97,9 procent af kursisterne oplever, at undervisningen bliver målrettet netop deres behov. Derfor
er vi ret sikre på din tilfredshed og værdien på dit CV. Det er værktøjer til hverdagen og vitaminer
til dit arbejdsliv. Til alt det, du vil – fra nu af.
Læring i optimale omgivelser
Rammerne betyder nu engang noget for læringen, og vi gør os umage for at sikre optimale omgivelser.
I Aarhus afholder vi åbne kurser og uddannelsesforløb på det femstjernede Radisson Blu
Scandinavia Hotel – og i København i vores egne undervisningslokaler nær Amalienborg samt på det femstjernede hotel Marriott på Kalvebod Brygge.
Er I flere medarbejdere fra samme virksomhed, der trænger til ny inspiration og et kompetenceløft,
flytter vi gerne undervisningen ud til jer. Kontakt os på tlf. 70 278 279 for yderligere information
eller et konkret tilbud.