Gottleben Institute

Lønforhandling og lønsamtaler for ledere
0%
Lønforhandling og lønsamtaler for ledere

Lønforhandling og lønsamtaler for ledere

Forhandlingskursus - lønsamtaler - lederkursus i forhandling


Lønforhandling og lønsamtaler er et stort og vigtigt ansvar, som påhviler ledere på flere niveauer. Håndteres samtalerne godt, er effekten stor for virksomheden: Der er ro i afdelingen og tilfredshed i personalet - samtidig med at pengene bruges fornuftigt og kontrolleret. Løn er som bekendt en af de største poster på mange virksomheders budget.


I danske virksomheder kan lønnen være til forhandling i større eller mindre grad, og emnet er typisk forbundet med en risiko for arbejdsklima og relationer. Gottlebens lønforhandlings- og lønsamtalekursus vil derfor være omhyggeligt tilpasset jeres virksomhedskultur. Vi opfordrer jer derfor til at kontakte os for en uforpligtende samtale om, hvordan undervisningen kan sammensættes til jer.


 

Målgruppe


Kurset holdes kun som virksomhedstilpasset arrangement, og derfor er holdene altid sammensat af mange ledere fra én virksomhed eller afdeling. Kurset er krævende og konfronterende og kræver fuldt fokus fra deltagernes side. Vi forudsætter ikke specifikke færdigheder i forhandlingsteknik eller strategisk kommunikation. Har du som enkeltperson brug for at blive skarpere i dine lønforhandlinger, anbefaler vi kurset Forhandlingsteknik.


 

Udbytte for deltageren


Du ...%%%

... vil blive fuldstændig rustet til at holde konstruktive, værdige og effektive lønsamtaler eller lønforhandlinger med dine medarbejdere. Du bliver i stand til at håndtere opgaven på en relationsbevarende måde, samtidig med at du lever op til det budget, du er sat til at administrere.


 

Udbytte for virksomheden


Med en fornuftig skoling i lønforhandling og lønsamtaler til hele ledergruppen får virksomheden en økonomisk gevinst ledsaget af fornuftig personalepleje.


 

Indhold


Undervisningen er en vekselvirkning mellem oplæg fra undervisningen og konfronterende samtale- og forhandlingsøvelser.

  • Framing af lønsamtalen - hvad er formålet, og hvordan forholder lønforhandlingen sig til MU-samtaler?
  • Hvad vil vi med forhandlingen? Definition af personlige og strategiske forhandlingsmål
  • Lønforhandlingens proces og forløb
  • Forberedelse af den enkelte lønsamtale eller lønforhandling - minimér dit tidsforbrug med de rigtige værktøjer
  • Den rigtige mødeledelse og den gode åbning
  • Spørgsmål og svar - samtalens værktøjer
  • At tale om interesser for at skabe den rigtige motivation
  • Vilkårsforhandling versus argumentation - hvornår bruger man (ikke) hvad?
  • Træning i at overbringe upopulære budskaber på en god og værdig måde
  • Håndtering af følelser - psykologi og værktøjer
%%%Om Gottleben.
Vi underviser i forhandlingsteknik, retorik og samtaleteknik
Vi hjælper ledere og medarbejdere med at få succes i forhandlinger, møder og dialoger. Vores speciale er samtaleteknik, og vi arbejder forskningsbaseret, tværfagligt og kreativt med værktøjer fra retorik og psykologi. Vores metoder har for længst bevist deres effektivitet, og over 10.000 personer har gennemført vores kurser i og uden for Danmark.

Vi tilbyder kompetenceudvikling i:

Forhandlingsteknik
Retorik
Samtaleteknik
Forhandlingsteknik åbent kursusEksempler på temaer vi arbejder med: assertiv kommunikation, samarbejdets værktøjer, feedback, forhandlingspsykologi, intern kommunikation, klagehåndtering, konflikthåndtering, kunde- og leverandørdialog, debitorforhandling, lederens samtaler, motiverende samtaler, lønforhandling, overbevisende samtaleteknik, skriftlig dialog.

Hvem er vi?
Vi er et lille team af erfarne specialister i retorik, psykologi og forhandling. Virksomhedens grundlægger er Kaare Thomsen.

Lønforhandling og lønsamtaler for ledere

0,00 kr

+45 23 33 30 30

npk@kursuszonen.dk