Beskrivelse
Sådan bliver du en dygtigere og mere tydelig projekt-/entrepriseleder. Kurset giver dig redskaber til bedre at håndtere byggekonflikter og sætter fokus på din komplekse hverdag og de konflikter der opstår i forskellige byggeprocesser.
Som projekt-/entrepriseleder sætter du retningen i projektet
Som projekt-/entrepriseleder er der mange elementer at skulle navigere i og som kræver indsigt i byggeteknik, økonomi, jura og kommunikation og herunder konflikthåndtering.
På kurset bliver du dygtig til at spotte, hvad du skal gøre for at få byggeprojektet til at glide, uanset om udfordringen er byggeteknik, økonomi, jura eller kommunikation, herunder konflikthåndtering (ofte er udfordringerne en kombination af flere af elementerne).
Deltagerprofil
Kurset henvender sig til entreprenører, ingeniører, arkitekter, bygningskonstruktører og andre, der styrer, kontrollerer eller leder projekter og byggeteams. Kurset er relevant både for nyuddannede og for deltagere med nogle års erfaring.
Anne er meget engageret og god til at holde fokus på indholdet. Hun har en god evne til at
formidle indholdet og gøre det forståeligt. - Henrik Uldall Christensen. NRE Denmark A/S.
Udbytte
Med udgangspunkt i elementerne byggeteknik, økonomi, jura og kommunikation får du
En grundlæggende ...
%%%
... forståelse af byggeriets tvister og konflikter
Teknikker til at kommunikere skriftligt og mundtligt, så andre faggrupper forstår dit budskab
Læring i at manøvrere mellem byggeteknik, jura, økonomi og kommunikation
Øvelse i at se en sag fra andres perspektiver
Øvelse i at indgå og bekræfte aftaler kort og forståeligt
Håndtering af arketypiske situationer på byggepladsen og ved mødebordet
Redskaber til at forebygge og håndtere konflikter
Styrkelse af din evne til at respektere andres faglighed
Indhold
Tvister og konflikter. Klassiske scenarier i byggeriet
Spot på dig. Hvad skal du kunne?
Redskab: Konflikt- og løsningstrappen
Case 1: Anlægsarbejdet
Teknikker, tips og tricks
Redskab: De fire konflikttyper
Sæt dig i de øvrige parters sted og få flere perspektiver på problemet (Øvelse 1)
Lær at lytte til det, der bliver sagt og det, der ikke bliver sagt) (Øvelse 2)
Redskab: Konfliktstil og forhandlingstaktik
Case 2: Byggesag 1, mange involverede
Redskab: Optrappende og nedtrappende sprog
Optrappende og nedtrappende sprog (Øvelse 3)
Form
Kurset der er skræddersyet til byggefolk - har et sigte der omsættes lavpraktisk til at løse udfordringer. Det betyder, at du kan omsætte redskaberne fra kurset direkte til at løse hverdagens udfordringer.
Der veksles mellem teori, cases, praktiske eksempler fra konfliktmæglinger, træning af den nye viden, små øvelser og refleksioner. Det anbefales, at du inden kursusstart har tænkt over dine ønsker og behov og kan knytte eksempler på. Og så skal du være forberedt på at få udfordret dine overbevisninger!
det hele med respekt for din personlige, naturlige stil.
Undervisningen inddrager i høj grad deltagernes viden og konkrete udfordringer. Der inddrages praksisnære cases i øvelser (ikke rollespil) undervejs.
Underviser
Anne er mediator/konfliktmægler og jurist med over 20 års erfaring i løsning af tvister og konflikter. Med karriereerfaring fra konfliktmæglinger, projektledelse, personaleledelse, myndighedsarbejde, undervisning og advokatpraksis er Anne velbevandret i byggeriets udfordringer set fra flere vinkler. Anne har siden 2014 serviceret erhverv og byggeri med konfliktmægling og undervisning.
Bliv certificeret projektleder
Kurset indgår også som valgfrit kursus på Den fleksible projektlederuddannelse i byggeriet, som er en komplet projektlederuddannelse, du kan tage i det tempo, der passer dig - og blive certificeret projektleder.