PowerShell Videregående
PowerShell Videregående

PowerShell Videregående

9.400,00 kr


Dette kursus er en naturlig fortsættelse til SU-530 Powershell Grundkursus.


Deltagelse på kurset forudsætter, at du har grundlæggende viden om cmdlets, objekter, pipelinesyntaksen og PowerShell hjælpesystemet.





Alle Microsoft platforme kan i korte træk styres og administreres i Windows PowerShell. Derfor er scriptsproget bredt anvendt både inden for Azure og on-premise.





På kurset går vi i dybden med PSDrives, der anvendes mange steder til at udstille objekter, som man nemt kan navigere i. On-premise giver det f.eks. adgang til Windows Registry og IIS - i skyen findes alle Azure ressourcer i et PSDrive.





Du introduceres derudover til PowerShells CIM cmdlets, som er en erstatning af de gamle WMI-forespørgsler og er nyttige til at indhente systeminformation og konfigurere indstillinger, som ikke er tilgængelige direkte via PowerShell.





Vi bruger også meget tid på Remoting, som er en helt central del af PowerShell til fjernadministration af servere og desktop maskiner. Windows PowerShell anvender winRM, imens PowerShell 7 også tilbyder SSH. Længerevarende scripts kan køres ad hoc som et job, eller de kan ...

%%%

... knyttes til et baggrundsjob og eksekveres efter en fast tidsplan f.eks. hver nat.





Vi øver os i at oprette og administrere af ressourcer, f.eks. en virtuel maskine i Azure der elegant oprettes via Az-modulet til PowerShell i cloud shell. Azure AD brugere og grupper er helt centrale for alle Microsoft 365 tjenesterne såsom Teams, SharePoint og Exchange. Microsoft Graph modulet tilbyder en del cmdlets, men man kan stadig have brug for funktionalitet fra de gamle moduler.





Hvert modul har lab med øvelser, så du løbende får en hands-on oplevelse og anvender den forståelse og viden om PowerShell, du erhverver dig på kurset.