Kurset giver en grundig indføring i de centrale dele af sproget, datatyper, variable, kontrolstrukturer, exceptions med mere.
Derudover er der fokus på at forstå og benytte de stærke objektorienterede faciliteter i C#, nedarvning, interfaces og polymorfi, samt de forkellige medlemstyper (variable, properties, metoder m.fl.), der er fælles for struct, class og record.
Endelig belyses udvalgte dele af .NET, såsom adgang til filsystemet, databaser og data fra webservices og api’er.
De enkelte moduler afsluttes med en opgave, hvor der er mulighed for at afprøve de berørte emner i praksis.
SuperUsers stiller Windows-computere med Visual Studio til rådighed. Du er velkommen til at arbejde i dit eget miljø (fx JetBrains's Rider på Linux), medbring da selv en computer. Instruktøren anvender Visual Studio på Windows og kan kun assistere med opsætning af andre miljøer i begrænset omfang.