Beskrivelse
Kurset henvender sig til administratorer og supportere af netværk, hvor der bruges trådløs kommunikation. Vi går i dybden med de forskellige IEEE 802,11 standarder der er kommet gennem tiden, men med fokus på de nyeste versioner, som kan nå større områder. Desuden arbejder vi med validering af de enheder, der forbindes til vores netværk, vi ser også på, hvordan vi sikrer at data som sendes mellem de forskellige enheder, ikke kan aflyttes af andre. Kurset har fokus på, hvordan tingene fungerer i virkeligheden i forhold til teorien. Øvelser med opsætning af netværk, hvad kan forstyrre det trådløse netværk? Hvordan forbedrer man overførselshastigheden af data?
Indhold
IEEE802.11 Protokoller i teori og praksis
- På kurset gennemgår vi de forskellige IEEE802.11 protokoller (a/b/g/n/ac og ad) og hvilke forskelle der er mellem dem, så du kan vælge den rigtige protokol. Forbindelsesmetoder til AccessPoint
- Vi gennemgår de forskellige metoder til at forbinde trådløse enheder til et AccessPoint, WEP, WPA og WPA2. Authentication
- Hvilke typer af authentication der findes, og hvor de forskellige benyttes samt hvad forskellen er på om vi benytter Personal eller Enterprise, som benyttes på WPA og WPA2. Krypteringsprotokoller
- Vi vil også kigge på de forskellige krypteringsprotokoller der benyttes (TKIP og AES med CCMP) og tale om hvilke der opfattes som sikre og hvilke der er kompromitteret. Samarbejde mellem flere accesspoints
- På kurset skal vi også konfigurere AccessPoint og forbinde Trådløse enheder til vores net, desuden vil vi lave en opsætning hvor vi benytte os af flere AccessPoint så man kan bevæge sig over større afstande uden at afbryde forbindelsen.