Beskrivelse
På det foregående kursus AP-901 opnår man bl.a. forståelse af udviklingsmiljøet samt hvorledes man anvender iOS-komponenter for at bygge brugergrænseflader på iOS-enheder. Essensen i dette AP-902 kursus/workshop er at få mere dybdegående viden om elementer i iOS -- fx data- og netværkshåndtering fra en iPhone/iPad App. Næsten alle applikationer har nemlig brug for at gemme data eller kommunikere data, så dette er et meget vigtigt emne. Vi starter med sammen at designe og udvikle applikationens brugergrænseflade. Derefter videreudvikler vi vores app til at kunne gemme/hente data lokalt, både i filer samt i en SQL-database. Derudover ser vi på, hvorledes man opretter netværksforbindelser fra sin app, og vi lærer at kommunikere med web-services. Endelig udvider vi applikationen til at kunne bruge nogle af de mere hardware-relaterede frameworks i iOS.
Indhold
- Kort opsummering af UIKit, hvordan man programmerer grafiske brugergrænseflader på iOS
- Vi designer og udvikler sammen en komplet app; når kurset er afsluttet, står du således med kildeteksten til en komplet app med nedenstående grundlæggende funktionalitet.
- Data er et centralt element i alle apps. Dette kursus fokuserer på håndtering af data via filer/databaser, simple netværksforbindelser og webservices.
- Applikationen indeholder:
- Professionel brugergrænseflade.
- Filhåndtering, læsning og skrivning af data.
- Databasehåndtering, SQLite databasen bruges på alle mobile enheder.
- Oprettelse af simpel netværksforbindelse.
- Oprettelse af forbindelse til ekstern web-service, kommunikation med web-service og afkodning af data herfra, til anvendelse i app’en.
- Derudover anvender vi nogle af de øvrige frameworks i iOS for at få forståelse og erfaring med programmering af andre hardware- og service-baserede dele af iOS.