Teknologisk Institut

CE–mærkning af maskiner relateret til BMS (Building Management System) og CTS
0%
CE–mærkning af maskiner relateret til BMS (Building Management System) og CTS

CE–mærkning af maskiner relateret til BMS (Building Management System) og CTS

Beskrivelse


Et koncentreret kursus, der sikrer, at man kender de relevante regler og krav omkring CE-mærkning af maskiner, der er relateret til bygningsanlæg og bygningsautomatik CTS (Central Tilstands Styring).

CE-mærkning - hvornår og efter hvilke regelsæt?
Oftest sammensættes anlæg af mange forskellige leverancer, og ofte er der tvivl om, i hvilket omfang der skal CE-mærkes, og hvem der har ansvaret for at CE-mærke anlæggene.


På dette kursus lærer man at afgøre, hvad der skal CE-mærkes, hvornår og efter hvilke direktiver og harmoniserede standarder, når det drejer sig om bygningsautomatiske anlæg. Man får at vide, hvilke aftaler der bør træffes parterne imellem fra start, hvis der skal opnås succes i projektet samt hvad, hvornår og hvordan, der skal CE-mærkes.


Kurset gennemgår de relevante regelsæt for CE-mærkning og giver eksempler på, hvordan opgaverne med CE-mærkning kan løses i praksis. Der er stor fokus på risikovurdering samt på evaluering af sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer.

Video Deltagerprofil
Rådgivende ingeniører, der projekterer CTS-anlæg til udbud, installations- og servicemedarbejdere fra CTS-, VVS- og ventilationsbranchen samt entreprenør- og bygherrerepræsentanter.

Udbytte og indhold
Kurset giver en grundig teoretisk introduktion ...

%%%

... til regler og rutiner omkring CE- mærkning.

Dag 1:
CE-mærkning af bygningsautomatiske anlæg – hvad skal man være opmærksom på (hvad gælder for det enkelte anlæg; hvad gælder for sammenkoblede anlæg). CE-mærkning direktiver.
Maskindirektivet, nye begreber og definitioner: Harmoniserede standarder og deres betydning for opfyldelse af krav fra Maskindirektivet
Sikkerhedsrelaterede styresystemer DS/EN ISO 13849.
Risikovurdering – stor fokus på metoder og praktiske eksempler samt evaluering af PL (Performance Level) for sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer
Teknisk dokumentation
Overensstemmelseserklæring, inkorporeringserklæring og deres anvendelse
Ændring og ombygning af maskiner



Dag 2:

Giver en grundig introduktion i risikovurderingsprocessen og de praktiske rutiner i forbindelse med en risikovurderingssession. Man får forståelse for risikovurderingsprocessen gennem praktiske øvelser. Kort gennemgang og opsummering af viden fra dag 1


PED 2014/68/EU (Trykdirektivet) hvad man skal være opmærksom på. Der er en del af bygningsrelaterede anlæg underlagt af krav fra Trykdirektivet. Hvordan hænger det sammen med CE-mærkning af sammenbyggede anlæg.
Introduktion til ATEX direktiverne: Hvornår er et maskinanlæg omfattet af ATEX direktiverne. Hvad skal CE & Ex mærkes og hvordan hænger det sammen med CE-mærkning af sammenbyggede anlæg.
Risikovurdering – praktiske eksempler og øvelser, stor fokus på metoder og praktiske eksempler, inklusiv evaluering af PL (Performance Level) for sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer
Gennemgang af eksempler fra kursisternes hverdag
Spørgsmål/svar og drøftelser af reelle situationer.


Form
Sammen med underviser og andre deltagere vil man få mulighed for at gennemgå egne eksempler fra virksomhedens hverdag på baggrund af ny viden omkring CE-mærkning. Der bliver tid til spørgsmål og svar og udveksling af meninger.

Underviser

Alla Kongstad – specialist i maskinsikkerhed hos Certificering & Inspektion, PED Notified Body, Bemyndiget organ 0396, medlem af DS/S-250 ”Maskinsikkerhed”.









Frits Fynbo - Seniorspecialist i maskin- og processikkerhed hos Certificering & Inspektion, MD og ATEX Notified Body, Bemyndiget organ 0396, er gæsteunderviser på emnet introduktion til ATEX direktiverne.







Læs også artiklen Maskindirektivet - Bygningers automatiske anlæg >>






CE–mærkning af maskiner relateret til BMS (Building Management System) og CTS

9.499,00 kr

+45 23 33 30 30

npk@kursuszonen.dk