PRINCE2® Practitioner
PRINCE2® Practitioner

PRINCE2® Practitioner

10.000,00 kr

PRINCE2® Practitioner er et intensivt kursus, der har til formål at give dig udvidet viden om PRINCE2-metoden, som metode til projektledelse, og gøre dig i stand til at bestå Practitioner eksamen. Kurset indgår som dag 4 og 5 i vores kombinerede PRINCE2® Foundation & Practitioner kursus.

Målgruppe

Kurset er for dig, der ønsker kendskab til PRINCE2-metoden, og enten som individ eller organisation ønsker en kontrolleret tilgang til projektledelse og projekthåndtering. Kurset henvender sig til dig, der er involveret i projekter i kapacitet af eksempelvis projektmedarbejder eller projektleder.

Forudsætninger

Kurset er for dig, som allerede har bestået PRINCE2 Foundation eksamen eller er IPMA® A, B, C, D certificeret eller PMI® PMP eller CAPM certificeret. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til projektarbejde med PRINCE2-metoden.

Kursusmål

  • Konsolidere tidligere PRINCE2-viden med fokus på praktisk anvendelse.
  • Relatere PRINCE2-principper, processer og temaer til en konkret case.
  • Besvare spørgsmål omkring hvordan PRINCE2-metoden anvendes til at drive projekter.
  • Bestå PRINCE2 Practitioner eksamen.


Kursusindhold

PRINCE2 Practitioner bygger videre på PRINCE2 Foundation samt din forståelse for strukturen og indholdet af PRINCE2-metoden. Du får styrket din viden om de syv principper, syv processer og syv temaer, der er centrale ...%%%

... for at køre projekter efter PRINCE2-metoden, og du får øvelse i praktisk anvendelse af metoden på forskellige projektscenarier. Ved beståelse af eksamen opnår du PRINCE2 Practitioner certificering.

Forberedelse
Du vil modtage en selvstudiepakke inkl. 2 Practitioner prøveeksamener ca. 3 uger inden kursusstart. Vi anbefaler ca. 10-15 timers forberedelse inden kurset. 

Undervisningsform
Kurset afholdes som et 2-dages intensivt kursus i forlængelse af det 3-dages Foundation kursus, uden overnatning. Der undervises på første Practitioner kursusdag kl. 9.00-17.00 og anden dag kl. 9.00-12.00. Efter frokost afholdes Practitioner eksamen kl. 13:00-15:30. Kurset er slut senest kl. 16.00. Du skal være opmærksom på, at der vil være aftenarbejde på kurset.
Som deltager forventes det, at du bidrager aktivt under kurset, hvor der veksles mellem øvelser og gennemgang af teori. Teorien gennemgås i relation til praktiske eksempler. Derudover vil du få mulighed for at øve dig på prøveeksaminer.

Eksamen
 
Den afsluttende Practitioner eksamen (Dag 5) varer 2½ time og består af en case med bilag samt 68 spørgsmål, der hver giver 1 point. Det er muligt at opnå 68 point, og du skal opnå 38 point (55%) for at bestå. Det er tilladt at medbringe PRINCE2 manualen.
PRINCE2 Practitioner eksamenerne afholdes på papir, da vores undervisere har vurderet, at dette giver bedst mening for deltagerne.
Eksamensinstituttet retter eksamen, og svaret foreligger efter ca. 2 arbejdsdage. Dit certifikat sendes efterfølgende pr. mail.
Dit Practitioner certifikat udløber efter 3 år, hvorefter du skal re-eksamineres. Er du PRINCE2 Practitioner version 2009 certificeret, gælder din certificering i 5 år.


Underviser og sprog  
Vores undervisere bruger en stor del af deres tid på at rådgive eller assistere i forbindelse med projekt, program og porteføljestyring. De har en bred erfaring koblet med dyb faglig og teoretisk ballast. 
Kurset afholdes med enten dansk eller engelsk akkrediteret underviser. Certificering, e-bog og materialer kan fås på både dansk og engelsk, hvorfor du venligst bedes vælge kursus med det ønskede sprog ved tilmelding.

Prisen inkluderer
• PRINCE2 Practitioner selvstudiehæfte inkl. 2 prøveeksamener
• Fyldestgørende kursusmateriale, der kan bruges som opslagsværk efter kurset
• PRINCE2 Practitioner eksamen
• Frokost, the og kaffe under kurset

PRINCE2®, PRINCE2 Agile®, MSP®, ITIL®, M_o_R®, MoP® and P3O® are registered trademarks of AXELOS Limited, used under permission of AXELOS Limited. The courses on this page are offered by emagine (through Computerworld kurser), ATO of AXELOS Limited. All rights reserved.