Effektive møder og mødeledelse
Effektive møder og mødeledelse

Effektive møder og mødeledelse

0,00 kr

Faciliter 'high performance' møder


 





 


Få et simpelt og omkostningsfrit ledelsesværktøj til at skabe fokus, respekt og mere intelligente møder. Og gå hjem med den nyeste viden om hvorfor mindre snak giver mere værdi.


 


Støj og uregulerede snakkekulturer har store konsekvenser på en arbejdsplads. Forskere ved i dag at støj skader vores hukommelse, indlæring og fysiske sundhed. Amerikanske undersøgelser viser at hvis du skriver eller læser i et rum, hvor du kan høre tale, falder din produktivitet med op til 66%. Samtidig spildes der enorme resurser på ineffektive møder, hvor det ofte er de samme, der snakker. Vi ved at skuespillere bruger kunstpauser for at understrege vigtige budskaber, men på virkelighedens møder tales der konstant.


 


Dette foredrag eller workshop viser hvordan obligatoriske kunstpauser og samskabt stilhed kan bruges som et helt konkret og pragmatisk redskab til at skabe fokus, nærvær og respekt i vores arbejdsdag. Lær hvordan Silent Co-creation kan optimere interne møder, strategiseminarer og innovations-processer.
 

Hvem deltager?


Ledere og medarbejdere som ønsker fokus, nærvær, eftertanke ...%%%

... og mere intelligent samarbejde. Særligt i organisationer hvor relationer, videndeling, innovation og bæredygtighed er i højsædet.
 

Formål og udbytte


Foredraget eller workshoppen giver et fælles sprog omkring udfordringerne ved støj, stress og ineffektive møder.  Du lærer de 4 principper i Silent Co-creation og får en helt praktisk forståelse for hvorfor ”tale er sølv og tavshed er guld.” Du vil gå hjem med et konkret og pragmatisk værktøj til facilitere møder med mindre snak og mere værdi. 
 

Form og indhold


Foredraget eller workshoppen kan efter aftale fx indeholde:

  • Konsekvenserne ved støj og overkommunikation
  • Hvorfor hjerneforskernes anbefaler stilhed
  • Hvordan introverte medarbejderes resurser går tabt i en ureguleret snakkekultur, og hvordan en ”snakkepolitik” skaber optimal videndeling
  • Hvorfor er nogle mennesker bange for stilhed?
  • Hvordan samskabt stilhed kan have samme effekt som mindfulness – uden at vi behøver tale om mindfulness
  • Best Practises fra virksomheder der har brugt stilhed
  • Hvordan Silent Co-creation styrker innovation, kreativitet og videndeling
  • Simple og konkrete værktøjer til at skabe fokus på dit næste møde
  • Hvordan du kan forbedre alle relationer i dit liv med stilhed
      

Foredragsholder og facilitator


Bastian Overgaard arbejder ud fra devisen “mindre snak - mere værdi” og skræddersyer workshops til virksomheder, der ønsker nytænkning, innovation og bedre samarbejde i deres processer. Bastian Overgaards effektiviserer workshops, arbejdsmøder og medarbejderdage med fokus på videndeling, trivsel og nytænkning.


 


Han er et 'must' for ledere og medarbejdere, der sidder fast i ineffektive møder, mangel på koncentration, samarbejdsproblemer og støj i arbejdskulturen. Med sin store erfaring og levende formidling er han det 'wake up call', som kan forhindre snigende utilfredshed, stress og kommunikationsudfordringer.



 


 

Referencer


Bastian har faciliteret obligatoriske kunstpauser og lavet Silent-workshops for bl.a. Ingeniørforeningen, Deloitte, Røde Kors, Oticon, DTU, DanHostel og Københavns Kommunes økonomiforvaltning, Netværk Danmark, Novozymes, Slagelse Kommune, Esbjerg Kommune.

%%%FORTUNA KURSER & COACHING er en kursus- og konsulentvirksomhed – en vidensbank og et inspirationsfora for ledere og medarbejdere – som ønsker et kompetenceløft, såvel fagligt som personligt. Fortuna Kurser & Coaching blev grundlagt i 1992 af Pia Hardy, som er drivkraften bag firmaet.

Kommunikation, samarbejde og trivsel er nøgleordene for vores arbejde. Vi brænder for at skabe aktive læringsfællesskaber, berigende relationer og meningsfulde arbejdsdage for både ledere og medarbejdere. Det gør vi via kurser, workshops, foredrag, coaching og uddannelsesforløb, der træner dig i kunsten at kommunikere, samarbejde og skabe trivsel for dig selv og andre.

Hos os møder du erfarne undervisere og coaches, som alle hjælper med at styrke din faglige og personlige udvikling. Alle vores undervisere har mange års praktisk erfaring og er altid opdateret med den seneste viden og udvikling inden for deres specifikke fagområde.

Vi har haft fornøjelsen af at hjælpe hundredevis af virksomheder, medarbejdere og ledere med at skabe succes med deres kommunikation og samarbejde og undervist mere end 75.000 deltagere på vores kurser, workshops og foredrag. Og vi brænder for at støtte dig i din faglige og personlige udvikling. Til glæde for din arbejdsplads. Og for dig selv.

Er du klar til at forbedre dine evner til at løse konflikter, forhandle, præsentere, kommunikere, coache, samarbejde, lede møder og meget mere?
Så læs mere her på sitet, om hvordan vi kan hjælpe dig. Eller ring på 70 70 79 18, og lad os tale sammen om dine behov og ønsker