Lær at sætte dine kommaer og andre tegn rigtigt
På dette kommakursus kan du lære at sætte komma og andre tegn med stor præcision og sikkerhed – på kun en dag.
Det er nemlig ikke svært at sætte kommaer – når du først har lært det. Det kan læres hurtigt og nemt.
Hvem deltager i kommakurset?
Kurset er populært blandt mange typer af medarbejdere – fælles for dem er, at de ønsker at kunne sætte kommaerne rigtigt og styrke deres skriftlige kommunikation.
Udbytte for deltagerne
Du vil komme til at sætte dine kommaer og andre tegn med sikker hånd. Korrekt kommatering og tegnsætning forbedrer dine tekster og gavner din kommunikation - også din sans for sproget bliver bedre.
Udbytte for virksomheden
Den skriftlige kommunikation er virksomhedens ansigt udadtil. Det er vigtigt, at den er korrekt - også når det gælder tegnsætning. Kommaerne skal sættes rigtigt, og det bliver de efter dette kursus.
Vi tilpasser altid kurset til virksomheden og deltagerne, så kurset eller forløbet rammer plet og skaber den ...%%%
... ønskede udvikling og de rigtige resultater.
Indhold og form
På kommakurset arbejder vi med korte teoretiske gennemgange og masser af praktiske øvelser. Du får din nye viden grundigt indarbejdet på kurset på en sjov og underholdende måde.
- Lær de fire nemme kommaregler
- Kryds og bolle – sådan analyserer du en sætning
- Komma ved helsætninger og ledsætninger
- Komma ved bydemåder, tilføjelser og indskud
- Regler ved direkte tale og tydeliggørelse
- Opslag på sproget.dk og dsn.dk (Dansk Sprognævn)
- Grundig øvelse i at sætte kommaer i praksis.
Er du klar til at tilmelde dig, så klik her
Underviser
Jane Hansen er kommunikationsrådgiver med speciale inden for skriftlig kommunikation. Hun har mange års erfaring i at undervise virksomheder i at skrive tekster, som er korrekte og klare.
Deltagerne vurderer Jane Hansen som en underviser, der er fantastisk dygtig, og som kan formidle stoffet, så det er enkelt og forståeligt. Hun har altid fokus på den enkelte kursist og dennes styrker og udfordringer. Hun lægger vægt på, at deltagerne får ny viden og masser af praktisk erfaring med sig hjem.
Referencer
Vi har har haft deltagere på kurser i skriftlig kommunikation fra bl.a.
Retsmedicinsk Institut, Socialministeriet, Dansk Erhverv, Ankestyrelsen, Dansk Statistik, OptiMentor, FORM arkitekter a/s, PFA Pension, DK Hostmaster A/S, Sonofon Partner A/S, YX Energi A/S, Specialrådgivning om Epilepsi, DSB, GlaxoSmithKline A/S, FTF-A, Forsvarets Personeltjeneste, Undervisningsministeriet, ASE, University College Nordjylland, Odense Universitetshospital, KMD, Fødevarestyrelsen, Forsvarets Regnskabstjeneste, Guldborgsund Musikskole. %%%FORTUNA KURSER & COACHING er en kursus- og konsulentvirksomhed – en vidensbank og et inspirationsfora for ledere og medarbejdere – som ønsker et kompetenceløft, såvel fagligt som personligt. Fortuna Kurser & Coaching blev grundlagt i 1992 af Pia Hardy, som er drivkraften bag firmaet.
Kommunikation, samarbejde og trivsel er nøgleordene for vores arbejde. Vi brænder for at skabe aktive læringsfællesskaber, berigende relationer og meningsfulde arbejdsdage for både ledere og medarbejdere. Det gør vi via kurser, workshops, foredrag, coaching og uddannelsesforløb, der træner dig i kunsten at kommunikere, samarbejde og skabe trivsel for dig selv og andre.
Hos os møder du erfarne undervisere og coaches, som alle hjælper med at styrke din faglige og personlige udvikling. Alle vores undervisere har mange års praktisk erfaring og er altid opdateret med den seneste viden og udvikling inden for deres specifikke fagområde.
Vi har haft fornøjelsen af at hjælpe hundredevis af virksomheder, medarbejdere og ledere med at skabe succes med deres kommunikation og samarbejde og undervist mere end 75.000 deltagere på vores kurser, workshops og foredrag. Og vi brænder for at støtte dig i din faglige og personlige udvikling. Til glæde for din arbejdsplads. Og for dig selv.
Er du klar til at forbedre dine evner til at løse konflikter, forhandle, præsentere, kommunikere, coache, samarbejde, lede møder og meget mere?
Så læs mere her på sitet, om hvordan vi kan hjælpe dig. Eller ring på 70 70 79 18, og lad os tale sammen om dine behov og ønsker