Sådan træder du i karakter og laver præsentationer i særklasse
På MASTERCLASS i præsentationsteknik sprænger vi rammerne og træner efter at skabe de ultimative resultater. Vi kopierer ambitionens dna'et fra verdenselitens talere inden for kunstens, forskningens, sportens og den politiske verden samt de dygtigste på ”TED Talk”.
Det bliver sjovt, og det bliver også lidt udfordrende. Men du vil lære noget nyt og se, hvordan du kan bygge videre på alt det, du allerede ved – og få en oplevelse som vil ændre dine præsentationer for altid! Du vil helt sikkert blive bedre. Lyder det interessant, og har du lyst til at være med?
Dit udbytte
Du lærer i teorien og i høj grad gennem praksis, hvordan du indtager et rum, skærper dine pointer, involverer dine deltagere, bruger din autoritet, er levende og inspirerende på et højt niveau, alt imens du selv føler dig godt tilpas!
Fra normalt at fokusere på de uundværlige basale regler ved præsentation går vi i MASTERCLASS mange skridt videre og ser på de centrale emner, som hvordan du træder i karakter som taler og styrker ...%%%
... din personlige formidlingsprofil.
Vi arbejder indgående med, hvordan de præsentationer - som du fremover laver - efterlader et indtryk, som går ud over det sædvanlige. Men også hvilke kvaliteter du som oplægsholder ønsker at være kendt for.
Udbytte for virksomheden
Efter kurset får din virksomhed en medarbejder eller leder der i langt højere grad vil kunne repræsentere virksomheden både indad og udadtil på overbevisende og professionel vis.
Hvem deltager?
MASTERCLASS er for dig som er ambitiøs, men ikke nødvendigvis mener at være den fødte oplægsholder eller taler. Kurset er for dig som har lyst til at gå i træningslokalet og lære af de bedste.
Skal du formulere virksomhedens vision, har du fået mere personaleansvar, flere kommunikationsopgaver eller ønsker du blot at blot at optimere, tune din præcision og yde dit bedste, så er MASTERCLASS noget for dig.
Din underviser
Glæd dig til en grænseflyttende MASTERCLASS med performance træner og retoriker Sasha Lystrup Andersen, tidligere talelærer ved Det Kongelige Teater, som her øser ud af sin viden og erfaring med, hvad det vil sige at stå landets største scene og fange og fastholde publikums opmærksomhed – hvordan man holder fokus på budskaberne og får folk til at lytte.
Sasha har mere end 15 års erfaring indenfor retorisk rådgivning, performance og undervisning og arbejder i det daglige med rådgivning, coaching og undervisning, indenfor retorik, stemmetræning og performance i det offentlige og private erhvervsliv.
Form og Indhold
Præsentationsteknik - MASTERCLASS er et 2 dages intensivt kursus, der gør dig til en exellent taler og oplægsholder. Et koncept med en stejl læringskurve, hurtige fremskridt og en god stemning. Som deltager kommer du på scenen og får trænet. Vi optager dine præsentationer, så du selv kan se dine fremskidt. Al optræden sker i et trygt og fortroligt forum med vægt på udvikling og respekt.
På kurset arbejder du med følgende:
PERFORMANCE OG SCENETRÆNING
- Du lærer, hvad der skal til for at indtage en scene i praksis – hvordan du træder ind og udnytter rummet.
- Hvordan du udstråler seriøsitet.
- Du får tilpasset dit kropssprog og lærer, hvordan du bruger det bevidst og strategisk til at understrege dine pointer.
- Stemmetræning – med enkle metoder får du trænet din stemme, så den bliver mere varm, udholdende - en stemme som alle kan lide at lytte til.
- Du lærer at tale højt nok uden at råbe og blive træt.
MENTAL STYRKE
- Hvilken mental indstilling der er den rette, når du skal præstere.
- Hvordan du styrer nerver og spænding og bygger dig mentalt op til at klare opgaven med overskud.
RETORIK OG PRÆSENTATIONSTEKNIK
- Det gode oplæg som alle husker.
- Du bliver guidet i, hvordan du bygger korte og længere oplæg op, således at du fastholder folks opmærksomhed og interesse.
- Du får viden, tips og trick fra den retoriske værktøjskasse til at skærpe dine pointer og skabe velvilje hos dine tilhørere.
- Du træner effektiv argumentationsteknik.
- Du arbejder med manuskript- og memoteknik.
DIN PERSONLIGE STIL
- Retoriske værktøjer til at bringe din stil i spil.
- Hvilke kvaliteter der bør kendetegne din profil som oplægsholder.
Personlig coaching i præsentationsteknik
Ønsker du i forlængelse af dette kursus, at træne og styrke dig selv yderligere som formidler og oplægsholder, har du mulighed for at få individuel træning og rådgivning hos Sasha Lystrup Andersen. Tag kontakt for yderligere information på telefon 20323269 elller 70707918.
Læs mere om Personlig coaching i præsentationsteknik.
Se et udpluk af referencer
Danske Bank, Finansrådet, Statens Museum For Kunst, Miljøstyrelsen, NCC, Care Danmark, Region Hovedstaden, DJØF, Beck Bruhn, ligesom andre retorikfirmaer har benyttet sig af Sashas ekspertise inden for kombinationen af retorik og performance. %%%FORTUNA KURSER & COACHING er en kursus- og konsulentvirksomhed – en vidensbank og et inspirationsfora for ledere og medarbejdere – som ønsker et kompetenceløft, såvel fagligt som personligt. Fortuna Kurser & Coaching blev grundlagt i 1992 af Pia Hardy, som er drivkraften bag firmaet.
Kommunikation, samarbejde og trivsel er nøgleordene for vores arbejde. Vi brænder for at skabe aktive læringsfællesskaber, berigende relationer og meningsfulde arbejdsdage for både ledere og medarbejdere. Det gør vi via kurser, workshops, foredrag, coaching og uddannelsesforløb, der træner dig i kunsten at kommunikere, samarbejde og skabe trivsel for dig selv og andre.
Hos os møder du erfarne undervisere og coaches, som alle hjælper med at styrke din faglige og personlige udvikling. Alle vores undervisere har mange års praktisk erfaring og er altid opdateret med den seneste viden og udvikling inden for deres specifikke fagområde.
Vi har haft fornøjelsen af at hjælpe hundredevis af virksomheder, medarbejdere og ledere med at skabe succes med deres kommunikation og samarbejde og undervist mere end 75.000 deltagere på vores kurser, workshops og foredrag. Og vi brænder for at støtte dig i din faglige og personlige udvikling. Til glæde for din arbejdsplads. Og for dig selv.
Er du klar til at forbedre dine evner til at løse konflikter, forhandle, præsentere, kommunikere, coache, samarbejde, lede møder og meget mere?
Så læs mere her på sitet, om hvordan vi kan hjælpe dig. Eller ring på 70 70 79 18, og lad os tale sammen om dine behov og ønsker