Beskrivelse
Du er fagspecialist og er måske blevet leder i kraft af din faglighed og dine faglige resultater? Lederrollen kan være udfordrende og dette lederkursus er derfor afklarende og kompetenceafdækkende samtidig med, at du får svar på, om ledelse er noget for dig.
Faglig dygtighed giver ikke nødvendigvis lederegenskaber
Der er et kvantespring fra at være fagspecialist til at blive leder. Som leder skal du skifte fra selv at levere de faglige resultater og slippe kontrollen, til at motivere dine medarbejdere for sammen at nå fastlagte mål. Måske ønsker du mere indflydelse og ansvar, men er ikke helt klar til at tage personaleansvar? Dette og meget mere får du afklaret på kurset der har fokus på de typiske, men også specielle udfordringer der opstår, når du skifter position i virksomheden. Du går fra kurset med øget selvindsigt, ny viden og en række meget praktiske og relevante ledelsesredskaber.
Et utrolig lærerigt kursus og jeg bruger materialet i dag, hvor jeg nu er leder for 10 forhenværende dygtige kollegaer. Det er en spændende rejse fra specialist til chef og jeg elsker at arbejde med mennesker - ...
%%%
... 1000 tak for et godt kursus.
- Mads Eghøj Vanggaard, Professionshøjskolen Metropol
Deltagerprofil
Kurset henvender sig til dig som tidligere var fagspecialist og nu er blevet mellemleder, afdelingsleder, teamleder eller har fået anden lederrolle. Kurset henvender sig også til dig, som ønsker en afklaring på om du er klar til at gå ind i en lederrolle.
Udbytte
Indblik i de formelle og uformelle spilleregler i en virksomhed
Relevante lederredskaber til din daglige ledelse
Afklaring: er ledervejen det du vil?
Hvordan bliver du kompetent i den nye lederrolle?
Selvindsigt i, hvordan din adfærd påvirker andre
Større gennemslagskraft og mere overblik
Kommunikation og feedbackmetoder der virker i praksis
Redskaber til at arbejde med motivation hvad motiverer dig og andre?
Alternative måder at få mere ansvar og indflydelse
Et super lærerigt kursus, som gav mig svar på de spørgsmål jeg havde inden kurset.
- Iben Karby Bagge, CPR-Administrationen
Indhold
Organisationen - struktur, værdiskabelse og virksomhedskultur
Lederrollen og identiteten som leder - fordele og ulemper
Kompetenceoversigt og afdækning af dine styrker og udviklingsområder som leder
Redskaber til afklaring af dit nuværende job og rolle og karrieremuligheder fremadrettet
Muligheder og dilemmaer når du ønsker indflydelse men ikke nødvendigvis personaleansvar
Fra kollega til chef - ting du skal være opmærksom på, når du skifter titel
Kommunikation og indblik i hvordan mennesker fungerer og forskellige mennesketyper
Indflydelsesstile og din gennemslagskraft
Feedback som et effektivt udviklingsværktøj
Situationsorienteret ledelse som effektiv metode til kollegial videndeling og sparring
Redskaber til at arbejde med motivation
Handlingsplan og forankring
Form
Kurset tager udgangspunkt i deltagernes egen hverdag og erfaringer. Der veksles mellem teoretiske indlæg, gruppeøvelser, træning og personlig feedback. Der bliver inddraget konkrete problemstillinger og dilemmaer, som deltagerne kan træne og diskutere. Kurset forudsætter aktiv deltagelse.
Super kompetent kursusholder. Fik rigtig mange gode værktøjer som jeg kan bruge i
fremtiden i en lederrolle. Kasper Vilster, Nordea Danmark
Underviser på Sjælland
Marianne er uddannet erhvervspsykolog og specialiseret inden for HR, ledelse, organisation og læring. Marianne har mere end 25 års erfaring med lederudvikling, undervisning, proceskonsultation og rådgivning. Hun beskrives af tidligere deltagere som en engageret og nærværende underviser, der formår at skære ind til benet og gøre emnet konkret. Marianne er JTI-certificeret.
Underviser i Jylland
Sagar er erhvervspsykologisk rådgiver, forfatter og certificeret konfliktcoach. Derudover har Sagar over 18 års erfaring som underviser, og har speciale i personlig udvikling, kommunikation, forandringsledelse og motivation. Hun er forfatter til seks bøger, hvor den seneste Klog på forandring stiller skarpt på de menneskelige udfordringer omkring forandringer. Med fokus på hjernen, positiv psykologi og bevidsthed skaber hun en større forståelse for de mekanismer, der er styrende i os mennesker.Sagar har en evne til at formidle sit stof i øjenhøjde og hendes store psykologiske viden og hands on erfaring gør, at tilhørerne altid får masser af konkrete redskaber og ny viden med sig hjem til øjeblikkelig anvendelse i hverdagen. Sagar er JTI-certificeret.