Beskrivelse
Bliv bedre til at tage notater og referater på computer. Dette er et grundkursus til dig, der er usikker på, hvordan du kommer væk fra papirblokken og over til computeren, når du tager notater. I trygge omgivelser får du rig mulighed for at øve dig i forskellige øvelser og får input både til det sproglige og til de mest relevante elementer fra Word.
Notater og referater det kan sagtens være sjovt!
Et grundkursus i referatteknik på computer.
Du får træning i at forholde dig aktivt i situationen, være en god lytter og holde fokus på meningen i det, der bliver sagt. Det er anderledes at skrive notater direkte på computer under et møde i forhold til at skrive notater i hånden. På kurset lærer du om dette. Og du får mod til at kaste dig ud i det, hvis det er nyt for dig.
Super kursus med dygtige instruktører, der har didaktisk højt niveau. Jeg føler jeg er godt rustet til kommende opgave og har lært rigtig meget. Kursusstedet er rigtig godt beliggende, skal ikke ind i byen og er hurtigt på motorvejen igen.
- Brigitte ...
%%%
... Günther, Sydslesvigs Danske Ungdomsforening
Deltagerprofil
Kurset henvender sig til alle, der skal til at skrive referater direkte på computer under et møde. Kurset henvender sig også til dig, der allerede bruger computeren, men har brug for at blive mere tryg ved situationen.
Udbytte
Træning i at udtrykke dig konkret og præcist
Bevidsthed om betydningen af dit ordvalg
Få indsigt i, hvor stor betydning form og opsætning har
Træd i karakter i rollen som referent
Viden om, hvordan du kan være med til at præge mødekulturen.
Indhold
Referatteknik - sprog og opsætning
Forskellen på at tage notater på papir og direkte på en computer
Fordele ved at bruge computeren
Opsætning hvordan ser et godt referat ud?
Hvad er relevant hvad skal med i referatet?
Godt sprog i referater og notater hvad er god skik?
Din rolle som referent hvad kan du tillade dig?
Tjeklister
Øvelser, træning og feedback på dine tekster
Gæsteindlæg eftermiddag 12.45-14.30: Genveje og teknikker fra Word, der understøtter referatskrivningen
Word skærmbillede tilpas værktøjslinjen Hurtig adgang, så at du kan finde dine værktøjer i en fart.
Referatskabelon brug dit eget referat eller vores eksempel på en skabelon
Typografier til hurtig formatering af overskrifter og brødtekst
Punktopstillinger med indrykninger i flere niveauer
Tabeller gode til struktureret indhold, f.eks. mødepunkter
Autotekster eller autokorrektur opret dine egne forkortelser til hyppigt anvendte fraser
Stave- og grammatikkontrol
Noter/referat på computer Vi tager udgangspunkt i Word 2016 på PC og fokuserer på, hvordan du lærer at bruge Word hurtigt og sikkert til indtastning, så du kan koncentrere dig om indhold og sprog.
Rigtig godt og brugbart kursus, som blev gennemført på en både lærerig og underholdende måde.
- Lone Sønderholm, Aura A/S
Form
Kurset veksler mellem korte oplæg og små øvelser. Formiddagen tager udgangspunkt i referatteknikker og sproglighed med særligt fokus på referater, der skal skrives på computer og også ofte leveres umiddelbart efter. På gæsteindlægget om eftermiddagen tages der udgangspunkt i genveje og teknikker i word, der understøtter referatskrivningen.
Kurset afholdes i et pc-lokale, så du skal ikke tage din egen pc med. Kurset tager udgangspunkt i deltagernes egne tekster. På kurset må du derfor gerne medbringe et eksempel på et referat, du selv har skrevet. Det kan være på papir eller i elektronisk form: f.eks. på et usb-stik, sendt til dig selv på webmail eller på en medbragt pc. Ønsker du ikke at medbringe et referat, har vi nogle generelle referater, der kan tages udgangspunkt i.
Undervisere
Ellen Bak Åndahl er cand.mag. i dansk og sproglig rådgivning. Ud over at undervise rådgiver hun også danske virksomheder i skriftlig og mundtlig kommunikation. Ellen er medforfatter til kommunikationshåndbogen Skriv og bliv læst 4. udgave 2015 fra Forlaget Frydenlund.
Susanne Nonboe Jacobsen er cand.mag. i dansk og retorik, og sammen med Ellen Bak Åndahl underviser og rådgiver hun danske virksomheder i skriftlig og mundtlig kommunikation. Sammen med Ellen Bak Åndahl har hun skrevet kommunikationshåndbogen Skriv og bliv læst 4. udgave 2015 fra Forlaget Frydenlund. Ellen og Susanne har været partnere i mange år, og deres tætte samarbejde afspejles i deres unikke undervisningsform, der altid er med et smil på læben.
Michael Bosholdt, underviser og foredragsholder. Michael har en lang og bred erfaring inden for undervisning og formidling, bl.a. fra sin tid i forsvaret. Michael er en engageret og dynamisk underviser, som forstår at gøre stoffet interessant og let forståeligt.