Beskrivelse
Bliv klædt på til at håndtere grundlæggende økonomiske aspekter ved projekter, herunder ændringer, budgettering og økonomiske beslutningsoplæg. På dette kursus får du grundlæggende viden om, hvordan du styrer økonomien hele vejen igennem projektforløbet.
Usikkerhed i projektet betyder økonomisk usikkerhed
At arbejde med projekter er at arbejde med usikkerhed. Derfor er det vigtigt at styre projektets økonomi og tage højde for usikkerheden og den økonomiske risiko, så resultaterne opnås inden for de opstillede rammer. På kurset lærer du, hvordan man opstiller de økonomiske rammer for et projekt, og hvordan man håndterer den økonomiske styring før, under og efter projektforløbet.
100% af kursets tidligere deltagere anbefaler Teknologisk Institut
Deltagerprofil
Kurset henvender sig til projektledere og projektmedarbejdere indenfor byggeriet, der har behov for værktøjer til den økonomiske styring af projekter.
Udbytte
Forståelse for grundlæggende projektøkonomiske aspekter
Forståelse for nødvendigheden af økonomisk styring i projekter
Håndtering af væsentlige økonomiske forhold, herunder ændringer og budgetrevisioner
Værktøjer til at udarbejde og kontrollere budgetter
Indsigt i risikovurderinger og disses sammenhæng med ...
%%%
... budgetterne
Indhold
Økonomien i projekter
Indkøb, beregninger/kalkulationer, prissætning
Successiv kalkulation og nøgletal
Udarbejdelse af projektbudgetter
Budgetkontrol og opfølgning
Staderegistrering/Betalingsplaner
Risikovurderinger og forebyggelse af økonomiske overraskelser
Simple investeringsberegninger
Form
Kurset veksler mellem øvelser og gennemgang af teori. Teorien relateres undervejs til praktiske eksempler. Det er et intensivt kursus, hvor det forventes, at du bidrager aktivt under kurset.
NB! Der vil være praktiske eksempler og opgaver der skal løses i løbet af dagen, medbring derfor venligst egen bærbar PC.
Undervisere
Mads har arbejdet med projektledelse i anlægsbranchen i 17 år og har været projektleder på mange forskellige typer anlægs projekter, både i Danmark og i udlandet. Desuden har Mads arbejdet med kontrakthåndtering, kravs-styring og projektøkonomi. I dag arbejder Mads som bygherrerådgiver, med en blanding af kontrakthåndtering, projektledelse, og strategisk rådgivning. Mads har over årene opbygget solid erfaring med at træde ind i nødlidende projekter og få dem tilbage på sporet. Mads er certificeret i projektledelse (IPMA B).
Bliv certificeret projektleder
Kurset indgår også som valgfrit kursus på Den fleksible projektlederuddannelse i byggeriet, som er en komplet projektlederuddannelse, du kan tage i det tempo, der passer dig - og blive certificeret projektleder.