På dette intensive kursus bliver du klædt på til at håndtere en række af de praktiske gøremål og beslutninger, som du vil stå overfor, når du skal implementere og administrere aktiebaseret aflønning af medarbejdere.
Du bliver også opdateret omkring gældende regler og lovgivning på området for aktiebaseret aflønning. Vi gennemgår aktuelle udfordringer og problemstillinger, som ansvarlige inden for HR, transfer pricing, regnskab og skat skal håndtere, når aktiebaseret aflønning skal vedligeholdes og introduceres. Uanset om det drejer sig om at navigere gennem beskatningsreglerne for aktieløn eller sikre korrekt indberetning, håndtere transfer pricing-strategier, udarbejde nye aktieprogrammer og tildelinger eller understøtte korrekt regnskabsmæssig behandling i årsrapporten, er dette kursus skræddersyet til dig.
Aktieløn er et komplekst område, som kræver samarbejde fra flere forskellige funktioner i en virksomhed. Derfor har vi udviklet et kursus, der giver dig den nødvendige viden, værktøjer og strategier til at håndtere disse udfordringer effektivt. Der vil igennem kurset være konkrete eksempler og cases.
%%%I PwC arbejder vi som det førende revisions-, rådgivnings- og skattehus i Danmark for at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger.
Sammen med vores kunder finder vi løsninger på de udfordringer, der står øverst på det private erhvervslivs og det offentliges agenda. Vi er 2.500 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi næsten 280.000 PwC'ere, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …