Beskrivelse
Få redskaber til at skabe et bedre match i din hverdag mellem dine ønsker og både kollegernes og virksomhedens krav til dig. På dette kursus bliver du udstyret med klare pejlemærker og nye måder at handle på, der bidrager til mere overskud i din hverdag.
Naviger klogt i en travl hverdag
Krævende job, udfordringer, for lidt tid, for mange opgaver - årsagerne til, at det kan være vanskeligt at bevare overblikket og træffe effektive valg og beslutninger i hverdagen, er mange. Reagerer vi ikke på faresignalerne, risikerer vi, at stressen kommer til at styre vores hverdag. Har du brug for at få stillet skarpt på dig selv, dine behov og dine prioriteter? Så er dette kursus noget for dig.
Rigtig godt kursus. Edith kom med mange brugbare sammenligninger fra praksis!
- Charlotte Larsen, KMD A/S
Udbytte
Bliv bedre til at registrere dine stresssignaler
Få kortlagt dine muligheder og prioriteter - både på job og privat
Øget indsigt i, hvordan du reagerer under pres
Redskaber til at navigere klogt i en travl hverdag
Viden om, ...
%%%
... hvornår og hvordan du skal sige til og fra
Konkrete redskaber til at forebygge og håndtere negativ stress
Indsigt i dine grænser for, hvor effektiv du kan være
Indhold
Hvad er positiv og negativ stress
Din adfærd i stressfyldte situationer
Konkrete metoder til at prioritere både tid og opgaver
Balancen mellem privatlivet og jobbet
Håndter dine følelser under pres
Mentalopladning - hvad skal der til
Find dit personlige anker i hverdagen
Inspiration til hvordan virksomheden kan håndtere stress
Form
Kurset veksler mellem teoretiske indlæg, gruppearbejde og individuelle analyser og øvelser. Gennem træning får du afprøvet redskaberne i praksis. Formen giver rum til både personlig refleksion, vejledning og feedback fra både underviser og de øvrige deltagere. 2 uger inden kursusstart udfylder du online en JTI-personprofil. På kurset modtager du din personprofil med indkredsning af både styrke- og udviklingsområder.
Underviser
Edith er cand.pæd.psych, aut., er erhvervspsykologmed speciale i ledelses- og organisationspsykologi. Edith har stor erfaring med rådgivning af både enkeltpersoner og virksomheder i forhold til stresshåndtering og trivsel, og hun er kendt for at være en empatisk, kompetent og nærværende underviser.